Hvorfor jeg elsker Lonely Planet

Så skete det igen! En shoppetur til Aarhus endte selvfølgelig med indkøb af et par nye Lonely Planet-guidebøger. Det kunne jo ikke være anderledes. Ja, jeg må nok indrømme, at jeg er begyndt at få mig en lille afhængighed af at samle på disse skønne, blå bøger.



img_9179
Mine nyindkøbte Lonely Planet-bøger

Jeg har altid elsket at kigge i diverse guidebøger, hvor Politikens ”Turen går til ..” ofte har været den, jeg har brugt mest. Det gode ved denne er, at den er nem at have med på rejsen pga. dens lille størrelse og vægt, hvilket er svært at sige om Lonely Planet-bøgerne. Men hvad er det så, der gør, at netop disse bøger skiller sig ud fra de andre også ret gode guidebøger?

  • Bøgerne er skrevet humoristisk og med et meget nuanceret sprog, hvilket gør det mere spændende at læse, således at det ikke kun føles som en faktabog, men mere et slags velbeskrevet billede af, hvad man kan forvente at se/opleve de forskellige steder.
  • De er skrevet på engelsk, hvilket gør der muligt at dele bøgerne med andre rejsende, samt at bøgerne let kan købes på destinationen, hvis behovet opstår.
  • Det engelske sprog gør ligeledes, at man føler sig international allerede før man forlader sin matrikel og drager på eventyr. Man får stemningen helt ind under huden fra starten.
  • Bøgerne beskriver de forskellige ting helt ned i detaljer og giver forslag til både overnatning, restauranter, transport, shopping osv. og disse er endda inddelt efter områder og budget.
  • Man kan finde en Lonely Planet-bog til stort set alle verdens hjørner – selv meget små og sjældent besøgte destinationer.
  • Deres udseende tiltaler mig meget, idet bøgernes design er nogenlunde ens. Så når de står linet op ved siden af hinanden, passer de sammen og danner et smukt samleværk.

Jeg samler kun Lonely Planet-bøger fra steder, jeg allerede har besøgt eller hvor jeg min næste tur går til, ellers synes jeg ikke, at der er spænding i at købe dem. Jeg researcher ofte på biblioteket i deres Lonely Planet-bøger inden jeg bestiller en rejse og først herefter køber jeg bogen selv – hvilket giver mening for mig. Min samling er i alt oppe på 12 bøger og jeg håber på at kunne udvide denne med et par nye snarest.

img_9181Min Lonely Planet-samling indtil nu

Har I også en Lonely Planet-samling derhjemme?

Ekstra

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s