5 gode grunde til at rejse

Jeg siger det ligeud – det findes ingen undskyldninger for ikke at rejse. Hvis du ønsker at rejse er det kun et spørgsmål om at prioritere. Kan du skære ned eller helt stoppe med at ryge? Kan du nøjes med en cykel frem for en bil? Kan det lade sig gøre at arbejde lidt ekstra timer hver uge? Der er generelt mange muligheder for at prioritere anderledes, og på den måde at kunne skaffe lidt ekstra lommepenge til en kommende rejse.



IMG_9960
Sanibel Island, Florida 2014

Samtidig gælder det også om, at afstemme sine egne og hinandens forventninger til, hvad en rejse indeholder. Skal det være en uge på charterferie i Sydeuropa med all-inclusive? Hvad med to uger på luksus badeferie i Thailand eller 3 måneders jordomrejse? Eller kan man nøjes med en storbyferie i Europa? Eller camping i Tyskland? Jeg er nemlig af den overbevisning, at det ikke er distancen hjemmefra eller et bedre klimaet, der er afgørende for, hvornår man er på en rejse. Kriteriet for mig er bare, at man kommer væk hjemmefra i nok dage til, at man kan slappe af og glemme hverdagens strabadser for en stund.

IMG_9159Red Light District, Amsterdam, 2013

Her får du 5 gode grunde til at tage på eventyr:

1. Du får et nyt livsperspektiv
Det er i mødet med nye kulturer og folkefærd, man får mulighed for at sætte sig selv og sine egne levevilkår i perspektiv. Det er en speciel følelse, når man står dér ved verdens ende og ser, hvor få ressourcer de har i andre dele af verden og hvor glade de alligevel er for det, de har. Man lærer at sætte pris på sit eget liv og samtidig får man en forståelse for, hvordan det er at være udlænding i et andet land.

2. Minder for livet
Det siger sig selv – du husker sjældent de dage, hvor du arbejder fra 8-16 eller sidder til en forelæsning. Det er først, når der sker noget ud over det sædvanlige, at man huske det og danner sig et minde herom. Man må derved sige, at en rejse i sig selv er en god baggrund for at skabe minder, man husker for evigt. Jeg kan ikke huske, hvor ofte jeg i en samtale har refereret til oplevelser fra en af mine rejser. Jeg forsøger altid at bevare minderne fra mine rejser ved at tale om dem, så ofte det kan lade sig gøre, og sammen med tonsvis af billeder skaber det nogle rigtig gode minder. Mange ting her i livet forgår, men dine minder varer for evigt.

3. Lade batterierne op og skrue tempoet ned
Måske synes man, at man stresser rundt for at se alle must-sees på sin rejse og derved kun har lidt tid til at slappe af, men frem for at fylde dit hoved med hverdagens stress og jag, får du i stedet stimuleret din nysgerrighed og sover godt om natten oven på de mange indtryk. Nogle siger, at man trænger til ferie, når man kommer hjem fra en ferie, men mon ikke dette er mere i overført betydning. Ikke nødvendigvis at skulle sætte sit ur inden man skal sove og derved at kunne vågne helt af sig selv sker kun undtagelsesvist i en hektisk hverdag. Men på en rejse er der sjældent meget man skal nå på et specielt tidspunkt. Og når dagens sværeste valg er, hvorvidt man skal ligge og sole sig eller at tage en svømmetur i poolen, så ved man, at man holder ferie. På en rejse kan det lade sig gøre at skrue tempoet helt ned og tage dagene, som de kommer. Du får mulighed for at komme lidt væk fra den hektiske hverdag og i stedet kunne lade batterierne op med soldyrkning, pool- eller havsvømning og mange andre feriediscipliner, som ikke er muligt derhjemme. Dette gør dig i stand til at kunne tage en ny tørn på arbejdet eller i skolen, når du kommer hjem igen.

4. Du lærer dig selv at kende
Ikke nok med at du lærer nye kulturer og folkefærd at kende, så giver rejser dig ligeledes mulighed for at lære dig selv at kende. Dine styrker, dine svagheder, dine personlige grænser og hvordan du håndterer forskellige situationer. Når du træder ud af dit hjem, træder du også ud af din komfortzone, og det er her din selvindsigt vokser. Denne nye selvindsigt tager du med dig hjem og det er medvirkende til, at du ændrer dig en smule hver gang du har været på en rejse.

5. Ingen kan love dig i morgen
Tag afsted! Helst i dag. Udskyd det ikke for længe – du ved ikke, hvor du er i morgen. Dette skal selvfølgelig ses i overført betydning, men ikke desto mindre er det sandt. Giv dig selv tid og råd til at komme væk fra hverdagen – ud på nye eventyr og samle nye oplevelser, der kan sætte farve på de ellers så grå dage herhjemme. Lad ikke dine drømme vente.

IMG_2320

Bon voyage! 🙂

Ekstra

One thought on “5 gode grunde til at rejse

  1. Pingback: Dubai – here I come!

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s